Sådan skaffer du kapital til din virksomhed

Vi har samlet 5 måder, som du kan bruge til at finansiere din virksomhed. Vi har også samlet 6 anbefalede lån uden sikkerhed til virksomheder, som du kan bruge til at kickstarte væksten.

Reklameinformation
Rækkefølgen af nedenstående lån har bl.a. været påvirket af kommissionsniveauet for de enkelte kampagner. Læs mere om hvordan vi tjener penge.

Som iværksætter møder man mange udfordringer. Nogle af dem er nemmere at overkomme end andre. De økonomiske udfordringer hører til blandt de største udfordringer, man møder, og det gælder uanset om det drejer sig om startkapital eller kapital til en eksisterende virksomhed.

Faktum er, at kapital og økonomisk råderum er en forudsætning for enhver virksomheds drift. Derfor er bankernes tilbageholdenhed på området også til stor frustration for de danske iværksættere, der anser sig selv og deres virksomhedsidé som god og duelig.

Der findes dog andre metoder at låne penge på for iværksætterne, end hos bankerne. Vi forsøger her at give et overblik over lånemulighederne.

Du kan også tage et kig på vores store guide til iværksættere. Her finder du en tjekliste der sikrer, at du er bedst muligt klædt på til at starte virksomhed. Du finder desuden råd og links til forskellige communities for iværksættere, samt inspiration og nyttige oplysninger.

Søger du kapital til din virksomhed. Her på Ekspertvalg.dk kan du nu søge finansiering til din virksomhed. Udfyld formularen øverst på siden og bliv kontaktet med konkrete tilbud på virksomhedslån. Det naturligvis både gratis og uforpligtende at ansøge.

Det nærliggende sted at starte sin søgen efter kapital, er hos de føromtalte banker. Dette skyldes at tilgængeligheden er høj, fordi du på kort tid kan starte en dialog med banken. Derfor kan du hurtigt få at vide, om det er muligt for at låne penge eller ej.

Problemet med bankerne er dog, at svaret på låneansøgningen ofte er et nej. Bankernes risikovillighed er simpelthen ikke til stede. Iagttagere mener, at bankernes lave risikovillighed skyldes, at de er uddannet bankmænd. Derfor mangler de kendskab og indsigt, for at være i stand til at kunne se potentialet, når iværksætterne præsenterer deres idé.

Inden bankerne bliver gjort til for store syndebukke, skal det naturligvis pointeres, at det lykkes for nogle at komme igennem bankernes nåleøje. Det ses dog oftest, når det drejer sig om kapital til eksisterende virksomheder, hvor omsætningen/overskuddet er dokumenteret. Men selv veletablerede virksomheder med fin vækst, oplever at få nej hos banken. Nogle gange kan den forestående investering være vigtig for virksomhedens udvikling. I dette tilfælde er der mange virksomheder der, med fordel, tager erhvervslån uden om banken.

Endvidere er det kendetegnet ved lånene i bankerne, at låntageren har friværdi i bolig eller virksomhedsaktiver mv, hvori lånet kan optages med sikkerhed i. Sommetider ses det, at en person får lov at låne penge, fordi der findes nogle, der kan stille kaution for lånet - igen i boligens friværdi.

Venture selskaber investerer med klart den største risikovillighed, sammenlignet med andre lånemuligheder.

Venture selskaber fungerer således, at der rejses penge fra forskellige investorer, der således danner et slags partnerskab. Investeringerne fungerer oftest som egenkapitalinvesteringer, hvilket de facto vil sige at venture selskaberne bliver aktionærer eller anpartshavere i virksomheden, og således indgår som medejer.

Når det nævnes, at venture selskaberne er den mest risikovillige mulighed, betyder dette ikke, at de er lemfældige med deres investeringer. Derfor skal det ikke forstås sådan, at det er den nemmeste vej til kapital. Det afhænger nemlig af virksomhedsidéen.

Venture selskaber er nemlig ikke interesserede i det begrænsede afkast som en lokal murermester, med al respekt, er i stand til at generere. Der investeres kun i projekter, der kan vise sig at være den næste globale succes. Google for eksempel. Det er det leje, vi er oppe i.

Derfor bidrager selskaberne også med, udover kapital, forretningsmæssig sparring for at have størst mulig chance for at opnå succesen. Når succesen er opnået, eller når man indser at projektet er umuligt, frasælger venture selskaberne deres andel af ejerskabet. Som oftest er løbetiden cirka 10 år.

Denne finansieringsmodel er den mest udbredte blandt de “traditionelle” virksomheder. Hvilket vil sige de virksomheder, du kender fra hverdagen: Håndværkere, webshops, fysiske butikker og cafeer/restauranter.

De private investorer er oftest enkeltpersoner, der har penge tilovers og som ønsker at investere dem i noget, der er lidt sjovere end obligationer. Derfor ses det ofte, at investoren tager del i den investerede virksomhed og er med til at gøre den til en succes. Eller anses investoren investeringen som en god gerning, der hjælper én i netværket. Eksempelvis som det sker, når børn låner af deres forældre til deres virksomhed..

Lånes der af “professionelle” private investorer, foregår det oftest således at investoren skyder penge i virksomheden, i bytte for en procentdel af virksomhedens omsætning eller overskud.

Hvis man ikke kender nogle, der kunne have lyst eller mod til at investere i ens virksomhed, findes der adskillige sider på nettet, hvor kontakt til investorerne formidles.

Ovenstående lånemodeller bærer præg af, at der opstilles forskellige krav, der skal opfyldes, før lånene kan bevilges. Nogle gange er kravene ikke til at opfylde, og så må man søge andre steder hen.

Derfor kan det være en mulighed at søge mod de lidt mere alternative låneudbydere, der figurerer på nettet. Disse betegnes nogle gange som udbydere, som man skal holde fingrene fra. Basalt set er disse låneudbydere blot almindelige banker med en højere rente, sammenlignet med de traditionelle banker.

Mange vil fraråde lån hos låneudbyderne på nettet, fordi renten er høj. Det er dog lidt en mening, der sommetider er misbrugt, for det kræver at man ved, hvad banken eller investorerne ville tage i rente, før postulatet holder

Selvom renten er høj, er det ikke ensbetydende med, at lånet ikke kan betale sig. Det afhænger af, hvor god den pågældende virksomhedsidé er. Dynekongen Lars Larsen har før fortalt, hvordan han måtte låne penge til ågerrenter af engelske investorere - pengene var dog givet godt ud.

Der findes et par gode sammenligningssider, hvor du kan få et overblik over, hvad det vil koste dig at låne pengene hos forskellige låneudbydere. Én af de bedste er www.mikonomi.dk.