Har du en drøm om at blive iværksætter og eje en café eller restaurant, så er der nogle krav og tilladelser, som du skal være opmærksom på. Du skal naturligvis have en klar forretningsplan samt startkapital til finansiering af eksempelvis kassesystem og dankortterminal, ligesom alle andre virksomhedsideer.
Du bør derudover udarbejde et budget over, hvilke investeringer du skal foretage i forbindelse med at starte din restaurant. Dette kan eksempelvis indeholde leje af lokaler, storkøkken, kaffemaskine, kasseterminal osv. Derefter kan man starte med at tænke på placering og indretning af restauranten. Placeringen er afgørende for kundegrundlaget, men indretningen bør også stemme overens med kundernes forventninger.
Når man skal skabe en forretningsplan er det derfor vigtigt, at man noteret alle tanker omkring forretningsplanen. Skal det være en café eller restaurant, skal det være billigt eller dyrt og hvad er det overordnede tema? Da alle disse ting har indflydelse på regler, succesrate og meget mere.
Der er mange ting der kan gå galt, når du skal etbalere virksomhed som en café eller restaurant. Det er derfor vigtigt at du forbereder og planlægger bedst muligt og detaljeret. Du kan finde en omfattende tjekliste med råd og vejledning til dig som vil starte egen virksomhed, her.
Udover at starte et helt nyt sted, så er det selvfølgelig også muligt at overtage eksisterende restauranter eller caféer og sætte sit personlige præg på denne. Som en tredje mulighed kan man vælge at købe sig ind i et franchise. Et franchise har mange fordele når det gælder marketing og tilknyttede ressourcer og aftaler, men giver ikke samme frihed som mange iværksættere stræber efter.
Når din virksomhed er etableret og løber fornuftigt rundt, kan det være at du ser potentiale i at udvide eller åbne endnu en restaurant eller café. Måske kræver det finansiering at gribe denne mulighed og mange virksomheder oplever at et erhvervslån, giver den økonomiske fleksibilitet, som en sådan investering kan kræve.
Erhvervsvirksomheder som arbejder med fødevarer er påkrævet at overholde den fælles EU-lovgivning. Reglerne er meget omstændige for at beskytte både restauranter og forbrugere. Man skal desuden registreres hos Fødevarestyrelsen ved at udfylde en blanket online.
Derudover skal man være opmærksom på kravene for hygiejne og opbevaring af alle fødevarer. Der findes guider omkring dette på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Myndighederne har ret til komme på uventet besøg i virksomheden, i denne forbindelse uddeles de velkendte smileys. Myndighederne har autoritet til at lukke din restaurant eller café, hvis den ikke overholder reglerne, hvorfor der også er krav til at man har systematiseret egenkontrol.
Hvis virksomheden ønsker at servere nogen form for alkohol, så er det nødvendigt at have en alkoholbevilling. Alkoholbevillingen udstedes af politiet, og der er her nogle skærpede krav i forhold fx. gæld til det offentlige, tidligere relevante overtrædelser og lignende.
Hvis man driver forretning som på nogen måde er mobil, så er der krav til at man registreres således. Dette gør sig gældende hvis man sælger fødevarer alle andre steder end den registrerede lokation, som for eksempel i en pølsevogn, fiskebil eller lignende. Gør dette sig gældende så skal virksomheden registreres som en mobil fødevarevirksomhed.
Da myndighederne regulerer fødevarebranchen i høj grad, så er der lavet nogle retningslinjer for hvornår det drejer sig om madlavning i privat regi eller under en bagatelgrænse. Hvis man hører under dette, så står man i princippet kun til ansvar for at hygiejnen er på plads, og at man dermed ikke gør nogle syge.
Begrebet “privat madlavning” dækker, udover selve madlavning i det private, over det at give mad væk til beskedent omfang til familie og venner, bed & breakfast, pensionater, lejre og lignende som ikke har et kommercielt fokus på maden.
I zonen mellem privat madlavning og professionel fødevareproduktion finder man den såkaldte bagatelgrænse. Her gælder de samme regler omkring hygiejne som beskrevet ovenfor. Man er under bagatelgrænsen hvis virksomheden ikke har fødevarer som den primære aktivitet. Det vil sige at skoleboder, vejboder, frisører som serverer drikkevarer samt foreninger som har salg af slik, is og sodavand. Dette gælder også, hvis man udelukkende har et køkken som modtager færdiglavet mad.
Læs mere om reglerne hos Fødevarestyrelsen.
Ekspertvalg.dk har hjulpet mange restaurant- og café ejere, med at finde tilbud på det de mangler til deres forretning. Vi samarbejder med flere virksomheder, der lever af at levere professionelle løsninger til restaurations-branchen. Det er både gratis og helt uforpligtende at bestille tilbud gennem Ekspertvalg.dk.
Vi prøver altid at forbinde vores kunder med de bedste leverandører i branchen. Er du en af dem?