På Ekspertvalg.dk har vi endnu engang samlet fem interessante artikler om erhverv og business i Danmark fra oktober måned. Du kan som altid læse lidt mere om de pågældende nyheder her.
Ønsker du at læse mere om de forskellige erhvervsrelaterede nyheder, kan du klikke dig videre ind på den bagvedliggende artikel til hver enkelt nyhed. På denne måde kan du holde dig helt opdateret.
Desuden kan du til slut få et overblik over, hvilke erhvervsrelaterede begivenheder der finder sted i november måned. Læs med her, og bliv opdateret på, hvad der skete i Danmark i oktober af erhvervsrelaterede begivenheder.
Muligvis på grund af det gode sommervejr vi havde i 2018, valgte mange danskere i år at blive i Danmark henover sommeren. Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at danskere foretog 4,4% flere overnatninger i Danmark i de tre sommermåneder sammenholdt med samme måneder forrige år.
Det er dog ikke kun danskere, der i højere grad har valgt at holde deres sommerferie i Danmark. Der har også været en stigning i antallet af overnatninger fra udenlandske turister. Sammenligner man i år med 2018, ser vi en stigning på 5,4% i antallet af overnatninger fra udenlandske turister i sommermånederne.
”Sommervejret sidste år har givet efterspørgslen et ekstra skub i år. Indenfor branchen kalder vi det Roskilde-Festival-effekten – et år med godt vejr og billetsalget går ekstra godt det næste år. Øget fokus på rejsers klimaaftryk har muligvis også gjort sit, men det vil i så fald først få effekt næste sommer,” siger Lars Ramme Nielsen, chef for Turisme og Oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv.
Du kan læse mere om hos Dansk Erhverv: Dansk rekord-sommer for turisme kan blive endnu flottere næste år.
Der har tidligere været mange artikler, der har berettet om, at det kan medvirke til stress i hverdagen, hvis man tjekker sin arbejdsmail i fritiden. Nu har et nyt studie fra Sussex Universitet dog vist det modsatte.
Studiet konkluderer faktisk, at lukning af arbejdsmailen i fritiden kan skade de ansattes velvære. I studiet lægges der fokus på, at det for nogle mennesker faktisk kan være en stressfaktor, at de ikke kan tjekke deres arbejdsmail i fritiden. Derfor kan et eventuelt forbud mod at læse arbejdsmails i fritiden være skadende for disse personer.
“De opgaver, som ingeniører, scient.er og it-specialister løser til hverdag, er ofte komplekse og kræver tid og grundighed. Har du ikke tid til at løse disse opgaver på et tilfredsstillende fagligt niveau, så hopper kæden af,” siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.
Du kan læse mere om dette nye studie fra Sussex Universitet her: Britisk studie: Lukning af arbejdsmail i fritiden kan skade ansattes velvære.
I en ny rundspørge illustreres det, at der i de sidste par år har været mange ingeniører, der har følt sig stressede. Over halvdelen af ingeniørforeningens arbejdsmiljørepræsentanter har set kolleger gå ned med stress.
57% af arbejdsmiljørepræsentanterne svarede i rundspørgen, at de har oplevet kolleger, der har sygemeldt sig med stress i løbet af de sidste 12 måneder. Derudover har 43% kolleger, der er blevet langtidssygemeldte i løbet af det sidste år.
“De opgaver, som ingeniører, scient.er og it-specialister løser til hverdag, er ofte komplekse og kræver tid og grundighed. Har du ikke tid til at løse disse opgaver på et tilfredsstillende fagligt niveau, så hopper kæden af,” siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.
Artikel bragt hos Arbejderen.dk.
I slutningen af oktober kunne Berlingske bringe nyheden om, at Finanstilsynet har anmeldt Nykredit. Anmeldelsen kommer på baggrund af, at én medarbejder har udvist en mistænkelig adfærd.
Dette har fået Finanstilsynet til at politianmelde Nykredit for brud på markedsmisbrugsforordningen. Dette bunder i, at Nykredit Markets har gennemført mange handler det første halve år af 2018 i to specifikke aktier, hvilket Finanstilsynet ser som værende mistænkelig adfærd. Nykredit mener dog ikke, at der er tale om et lovbrud.
“De opgaver, som ingeniører, scient.er og it-specialister løser til hverdag, er ofte komplekse og kræver tid og grundighed. Har du ikke tid til at løse disse opgaver på et tilfredsstillende fagligt niveau, så hopper kæden af,” siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.
Læs mere om, hvorfor Nykredit er blevet anmeldt af Finanstilsynet her: Finanstilsynet har politianmeldt Nykredit.
En ny undersøgelse fra Djøf viser, at rigtig mange offentlige chefer overvejer at skifte job. I undersøgelsen har man blandt andet spurgt 845 offentlige chefer om, hvor sandsynligt det er, at de vil skifte job inden for de næste to år.
Undersøgelsen viste, at hele 62% finder det sandsynligt, at de skifter job i løbet af de næste to år. Specielt de yngre ledere ser det sandsynligt, at de vil skifte job indenfor den nærmeste fremtid. Faktisk er det hele 80% af ledere under 45 år, der svarer, at de finder det sandsynligt, at de inden for de næste par år har skiftet job.
“Undersøgelsen viser tydeligt, at der er behov for at tale den offentlige sektor op. Hvis hele 62 pct. rent faktisk gør alvor af at skifte job, og de skifter til et uden for den offentlige sektor, så er der jo tale om et decideret brain drain, og det kan ingen være interesseret i,” siger Hanne Fugl Eskjær, der også er ambassadør i Canada.
Du kan læse mere om undersøgelsen fra Djøf her: Frygt for brain drain: Et flertal af offentlige chefer overvejer at skifte job.
Herunder vil vi som altid kort fortælle om, hvad der sker af erhvervsrelaterede begivenheder i november måned.
Danmarks Statistik udgiver den 1. november en statistik over udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika for 2018. Er du derfor interesseret i udenrigshandelen i 2018, kan du med fordel tjekke Danmarks Statistik den 1. november kl. 8.00.
Derudover afholder Danish Shipping en konference om vækstmuligheder for det blå Danmark den 16. november kl. 12.30 i København. Denne vil handle om, hvordan vi sikrer vækst i erhvervet i skarp, global konkurrence. Er du interesseret i at læse mere om konferencen eller tilmelde dig, kan du læse mere her.
Vi prøver altid at forbinde vores kunder med de bedste leverandører i branchen. Er du en af dem?