Er du på udkig efter flere kunder i butikken, men har ikke ammunitionen til at vinde annonceringskrigen over de nærmeste konkurrenter? Frygt ej, vi har her samlet en oversigt over organiske marketingkanaler, som ikke vil dræne dit marketingbudget.
Først skal vi lige have en definition på plads: Hvad er organisk markedsføring?
‘Organisk’ markedsføring er faktisk bare et pænere ord for ‘gratis’ markedsføring. Det er altså alle de kanaler, hvor du ikke betaler direkte for din trafik, som du eksempelvis gør i Google Ads eller annoncering på sociale medier.
Din eneste udgift i disse kanaler vil være arbejdstimer. Om det er dine egne som virksomhedsejer eller dine medarbejderes, vil der altid skulle bruges hænder til research, eksekvering og evaluering.
Men lad os komme til det, som det faktisk handler om..
Hvis du følger med i digitale markedsføring, har du helt sikkert hørt om begrebet ‘Content Marketing’. Har du ikke det, så får du en kort forklaring her:
Content marketing er digital, indholdsbaseret markedsføring. Det kan være markedsføring i form af artikler, rapporter, analyser, video eller lignende. Det er effektivt, fordi du kan bruge det til at positionere dig og din virksomhed som ekspert indenfor din branche. Derudover er det oplagt indhold at promovere i sine organiske kanaler.
Virksomheders erfaring og viden bliver i højere og højere grad brugt som markedsføringsværktøj frem for en konkurrencemæssig hemmelighed. Det sker fordi kunderne er blevet digitale, og den digitale kunderejse betyder længere og mere tilgængelig informationssøgning - som du møder med din content Marketing.
Din blog eller nyhedssektion på din hjemmeside er et rigtig godt sted at bruge til at publicere dit indhold. Så kan du bruge dine andre digitale kanaler til at eksponering og skabe trafik til din hjemmeside.
Af samme grund, vil du gerne undgå udelukkende at publicere dit bedste indhold på eksempelvis Facebook. Gør du det, vil din målgruppe blive på Facebook og ikke klikke videre ind på dit website. Det kan altså være værd at investere i en veldesignet hjemmeside med en blog.
Når vi nævner content marketing, er det stort set uundgåeligt ikke også at nævne søgemaskineoptimering - også kendt som SEO.
Organisk trafik fra Google er en ekstrem værdifuld kanal for mange virksomheder. Både pga. den Pull-Marketing (brugeren finder dig på eget initiativ) som kanalen repræsenterer, men naturligvis også fordi det er gratis at lege med om de bedste placeringer.
Lokal SEO og Google My Business er især vigtig for dig, som vil have flere lokale kunder. Der er tale om den side, som Google viser brugeren med åbningstider, anmeldelser og lokation, hvis der søges efter en bestemt butik eller en butikstype i nærheden. Det kan sagtens betale sig at få opdateret sin My Business side, hvis du har en lokal forretning som frisør eller butik, men også hvis du kommer rundt i lokalområdet som VVS’er eller murer.
Kanalen er velegnet til at promovere dine blog posts eller dine produktsider, men kræver en god håndfuld mandetimer for bare at komme i gang, hvis du er nybegynder. Få derfor afklaret dit SEO-potentiale gennem et webbureau, inden du investerer alt din tid i online kurser og link building.
Vi kommer ikke udenom. Sociale medier er naturligvis en oplagt kanal til at skabe gratis trafik til din hjemmeside eller salg direkte i indbakken. Den vigtigste, og sværeste, del af markedsføring på sociale medier er at allokere tid til de rigtige medier.
En stor del af markedsføring på sociale medier er at skabe troværdighed ved den blotte tilstedeværelse. Det er unægteligt en tillidsfaktor at vise flaget på platforme som Facebook og LinkedIn, selvom der måske er lidt længere mellem statusopdateringerne. Så er din målgruppe ikke er i tvivl om, at din virksomheden er klar til at modtage henvendelser.
Har du konkurrenter, som bruger meget tid på sociale medier, er det et godt sted at starte med din potentialeanalyse.
Hvis du allerede nu generer en smule trafik til din hjemmeside, gør du dig selv en bjørnetjeneste ved ikke at samle ‘Email permissons’ op (tilladelse til at markedsføre via Email).
På fagsprog kaldes det også for ‘mikrokonverteringer’, og de kan på sigt skabe en stor del af din omsætning, når du fører nye tilbudskampagner eller tilføjer nyt til produktsortimentet. Du kan også bruge dine Emails til at opfordre til anmeldelser på platforme som Trustpilot, Google eller Facebook og styrke din digitale profil.
Foruden den organiske fællesnævner, har de ovenstående kanaler det til fælles, at de alle kræver en god portion tålmodighed. Du vil med garanti ikke generere to-cifrede vækstrater på en uge, men de kan på sigt blive en uundværlig del af din virksomheds marketingmix.
Det kræver naturligvis tid at finde frem til den kanal, hvor din ROI er mest fornuftig baseret på tidsforbrug og omsætning. Vær opmærksom på ikke at negligere kanaler, som ikke skaber et hav af kunder. Det kan skabe et misvisende billede af din performance, hvis du kun attribuerer værdi til den digitale kanal, hvor konverteringen bliver skabt fra. Flere af dine konverteringer vil utvivlsomt skabes på baggrund af besøg i flere kanaler fra flere enheder af den samme bruger.
Du kan læse om det at starte forretning med vores Tjekliste til at starte virksomhed.
Vi prøver altid at forbinde vores kunder med de bedste leverandører i branchen. Er du en af dem?