Hvis du er landet på denne side, er det garanteret fordi, du overvejer, om det snart er på tide at få et ordentligt regnskabsprogram til din virksomhed. Måske er du lige i startfasen, er i gang med at lægge sidste hånd på din hjemmeside, og vil nu søge nettet tyndt for information og gode råd til valg af økonomisystem.
I denne oversigt vil vi gennemgå og sammenligne to populære gratis regnskabsprogrammer: Billy vs Dinero. Forhåbentlig kan informationen her hjælpe dig med at komme frem til en endelig beslutning. Læs med og bliv klogere!
Vi kan også hjælpe dig, hvis du står og mangler kassesystem, terminal til dankort eller online POS til iPad.
Om du skal vælge det ene online regnskabsprogram frem for det andet afhænger naturligvis af, hvilke behov du har i din virksomhed. Der er mange forskellige funktioner i både Billy og Dinero. Eksempelvis er der i begge økonomisystemer mulighed for at sende en kunde til inkasso. Dernæst er det selvfølgelig også afgørende, hvilket regnskabsprogram du personligt finder nemmest og mest overskueligt at bruge.
I vores sammenligning kan du få mere information om Billy og Dineros regnskabsprogram gratis såvel som betalte versioner. Dette skulle gerne kunne hjælpe dig til at få en bedre idé om, hvilket af programmerne du skal vælge.
Du kan også nemt og uden risici afprøve begge programmer i deres gratis version. Vi vil derfor anbefale dig, udover at læse dette indlæg, at snuse lidt til begge programmer, før du vælger det ene frem for det andet.
Både Dinero og Billy har en gratis udgave af deres regnskabsprogram, en såkaldt freemium version, som giver dig adgang til de mest basale regnskabsfunktioner. Det kan være brugbart for dig med en nystartet virksomhed som skal undersøge, hvilken løsning passer bedst til din forretning.
Herunder har vi sammenlignet Dinero Starter med Billy Basic, så du kan se, hvad de to freemium abonnementer blandt andet indeholder.
Funktioner | Dinero Starter | Billy Basic |
---|---|---|
Antal posteringer | Ubegrænset | 300 pr. år |
Kommentar | / | Ønskes der mere end de 300 pr. år, kan man tilkøbe ubegrænset posteringer til 95 kr./md. |
Antal brugere | 1 | 1 |
Ekstra bruger | / | 65 kr./md. |
Årsafslutning | 1.997 kr. | 1.945 kr. |
Support | Programhjælp | Fuld support |
Fakturering | ||
Moms | ||
Ubegrænset antal kunder/leverandører | ||
Kontakter | ||
Fakturer på flere sprog | ||
Kasseklade | ||
Resultatopgørelse | ||
Mobilapp | ||
Bogføringsassistent |
En fordel ved Dinero Starter er, at du i dette system har ubegrænset antal posteringer. Det vil sige, at du kan bogføre lige så mange transaktioner, som du har behov for. Herimod vil du med Billy Basic opleve, at der er en begrænsning på 300 posteringer per måned. Hvis du har opbrugt dette, kan du altid tilkøbe ubegrænsede antal posteringer til 95 kr. per måned.
Du skal være opmærksom på, at du med Dinero Starter er begrænset i forhold til support. Her kan du kun få hjælp til selve systemet, hvorimod du med Billy får support alle ugens syv dage med, hvad end du har brug for hjælp til. Både Dinero og Billy har en stor læringsbank i deres blogsektion, hvor du kan finde svar på mange bogføringsrelaterede spørgsmål. Endvidere har Dinero en smart søgefunktion på deres side, som gør det ekstra nemt at finde frem til lige den information du har brug for.
Endelig kan vi nævne, at du med Dinero Starter også får adgang til Dinero App, en mobilapp, hvilket udelukkende er forbeholdt premium brugere af Billy Basic.
Alt i alt er der mange gode funktioner at hente både i Dinero Starter og Billy Basic. Vi synes især, at det er værd at fremhæve, at du med Dinero får:
Med Billy får du:
Hvis du har brug for lidt flere og avancerede funktioner, skal du undersøge Dinero Pro pg Billy Premium. Heldigvis har vi samlet nogle nøgletal og informationer til dig herunder. Udover nedenstående informationer er der selvfølgelig en hel række funktioner, som du får bedre overblik over på hver deres hjemmeside. Du har også mulighed for at afprøve begge online regnskabsprogrammers fulde version gratis i 30 dage, så du kan teste, hvorvidt de imødekommer dine behov.
Funktioner | Dinero Pro | Billy Premium |
---|---|---|
Pris pr. md. ved årlig betaling | 197 kr./md. | 195 kr./md. |
Prid pr md. ved månedlig betaling | 235 kr./md. | 235 kr./md. |
Bankintegration | Gratis | 95 kr./md. |
Årsafslutning | 1.497 kr. | 1.645 kr. |
Gratis prøveperiode | 30 dage | 30 dage |
Integrationer | 150+ | 92 |
Vi har valgt især at sætte fokus på prisforskelle, og som du kan se, er der ikke stor forskel på prissætningen af de betalte versioner af både Dinero og Billy. Hvis du vælger en årlig betaling, skal du samlet set af med 2.364 kr. for Dinero og 2.340 kr. for Billy.
Derudover skal du være opmærksom på, at du med Billy Premium skal betale et ekstra gebyr på 95 kr. per måned for at sammenkoble regnskabsprogrammet med din bank. Dette er derimod gratis hos Dinero, hvor du via funktionen bankafstemning nemt kan koble din bank med programmet.
Endelig er der også en lille, men væsentlig prisforskel i forhold til årsafslutningen. En årsafslutning koster hos Dinero Pro 1.497 kr., mens du skal betale 1.645 kr. for dette ved abonnement hos Billy Premium.
En sidste ting vi gerne vil fremhæve er, at Dinero har en del flere forskellige integrationer at vælge imellem sammenlignet med Billy. Nærmere bestemt kan du vælge mellem 124 integrationer hos Dinero, mens Billy har 93 forskellige integrationer.
Lige nu tilbyder Dinero at flytte dit abonnement hos Billy kvit og frit. Hvis du har forudbetalt dit abonnement, er det intet problem, da de tilbyder at give dig din resterende periode dobbelt tilbage. Det vil sige, hvis du har et halvt år tilbage hos Billy, vil Dinero give dig et års gratis brug af Dinero Pro. Du kan her læse mere: Flyt fra Billy til Dinero.
Hvis du erfarer, at hverken Billy eller Dinero opfylder dine ønsker et web-regnskab, skal du ikke fortvivle. Der findes mange forskellige programmer indenfor eregnskab på det danske marked.
Nogle andre mærker vi her kan nævne er:
Dynaccount | Simpelt regnskab | E-conomic | Winfinans | Danlet |
AirBOSS | Ofinda | Uniconta | Debitoor | Saldi |
WebFinance | EG | E-moms | Xena | Microsoft Dynamics NAV |
Der er derfor god mulighed for at finde det helt perfekte bogføringsprogram. Du kan også her på Ekspertvalg.dk få tilbud på en bogholder. Hvis du dog ønsker at starte med et gratis bogføringsprogram, er både Dinero Regnskab og Billys Billing to gode muligheder at teste.
Vi prøver altid at forbinde vores kunder med de bedste leverandører i branchen. Er du en af dem?