Arbejdsmarkedet i dag kræver en større fleksibilitet end tidligere, da mange virksomheder har brug for midlertidig arbejdskraft, som har de nødvendige kompetencer i forhold til et tidsbegrænset projekt. Men det at være freelancer kan betyde mange ting, og typisk har de to måder at arbejde på. Den ene måde indebærer, at freelanceren stiller de specialekompetencer til rådighed for virksomheden, som virksomheden ikke har selv. Mange freelancere arbejder derimod som selvstændig, hvor freelanceren afleverer et aftalt produkt til kunden, uden direkte tilknytning til dennes virksomheden.
At være freelancer kan derfor betyde, at man har mange forskellige opgaver, alt efter hvilket fagområde man arbejder inden for. Men fælles for dem alle er, at freelancearbejde er selvstændigt, hvilket betyder, at man selv skal skaffe kunder og holde styr på det administrative arbejde, som følger med.
Man kan være freelancer som selvstændig og på fuldtid, som lønmodtager tilknyttet en virksomhed eller være freelancer, med selvstændig bibeskæftigelse udover sit nuværende faste arbejde. Du kan læse mere om hvordan det er at være freelancer i vores freelance guide.
Når man som virksomhed skal tage stilling til, om man vil benytte sig af en freelancer, er det vigtigt, at man er klar over virksomhedens behov. Ønsker man at tilknytte en freelancer til virksomheden, så freelanceren først arbejder som freelancer, men derefter får muligheden for at bliver fastansat, på baggrund af freelancearbejdet, eller ønsker man blot at betale freelanceren for det færdige produkt? Begge former for samarbejde har fordele og ulemper, som man bør overveje, inden man tager en beslutning.
Hvis man vælger at ansætte en freelancer som lønmodtager på en fast aftale, er det også virksomhedens ansvar at betale for ydelser som feriepenge og løn under sygdom. Men samtidig sørger du også for, at freelanceren bliver tilknyttet virksomheden, hvilket betyder at, freelanceren får en bedre forståelse for virksomheden og dennes mål og værdier. Derudover kan man i denne forbindelse sikre sig, at freelanceren ikke kan arbejde for en konkurrent samtidig.
Vælger man derimod at benytte en freelancer eksternt fra virksomheden, betaler man udelukkende freelanceren for det færdige produkt og eventuelt en aftalt timeløn. Når man som virksomhed har besluttet sig for leveringstidspunkt og pris på opgaven, fraskriver man sig ofte kontrollen over arbejdsprocessen. Dette skyldes, at man ofte ingår en kontrakt for hver opgave, dog vil man kunne ændre, mod betaling, på leveringstidspunktet og opgavens indhold.
Du kan læse mere om freelance for virksomheder her.
Der er et behov for freelancere i stort set alle brancher, men typisk vil freelancearbejde bestå af konsulentarbejde til ekspertanalyser eller lignende. Denne form fra freelancearbejde vil oftest kræve at freelanceren tilbyder viden, som virksomheden ikke selv har, typisk i form af erfaring fra konkurrenter eller andre brancher.
Mange benytter også freelancearbejde til mindre opgaver, som ligger uden for virksomhedens kompetencer; dette kan for eksempel gælde butikker, som har behov for en hjemmeside m.m. Her vil man typisk benytte sig af en selvstændig freelancer, og dermed betaler man udelukkende for det leverede produkt og det aftalte tidsforbrug. Typisk indebærer denne form for samarbejde, at freelanceren leverer det færdige produkt, og dermed afslutter samarbejdet.
Generelt er freelance populært blandt opgaver som relaterer sig til internettet, hvilket dækker alt fra det at lave hjemmesider, til søgemaskineoptimering. En freelancer som arbejder inden for dette område, har typisk selv et netværk at trække på, hvilket gør at freelanceren altid har de fornødne redskaber og viden til rådighed, for at kunne løse opgaven.
Som freelancer er det vigtigt at have en troværdig online profil, gerne med referencer til tidligere kunder, hvis det er muligt. Typisk vil virksomheder søge efter freelancere online, både i forhold til research og rekruttering. Det samme gælder virksomheden, da freelancere som leder efter arbejde eller er blevet kontaktet af en virksomhed, typisk vil søge online efter deres potentielle arbejdsgiver.
Det bedste sted at finde freelancere, eller at blive fundet som freelancer, er på relevante fora inden for den givne branche. Iværksættere og freelancere kan blandt andet findes på amino.dk, find-freelancer.dk eller lignende sider. Derudover kan det være relevant for virksomheder at benytte jobsider, som for eksempel jobindex.dk, hvor virksomheden kan gøre opmærksom på arbejdets natur og kompetencer, i forhold til freelancere.
Som freelancer skal man ikke undervurdere sit netværk, da netværket er afgørende, når det gælder om at finde freelancearbejde. Sociale netværk som Facebook og LinkedIn er gode medier, hvis man skal finde freelancere eller forhøre sig om andres tidligere erfaringer.
Vi prøver altid at forbinde vores kunder med de bedste leverandører i branchen. Er du en af dem?